Digitale tilbud

I Sundhedscentret arbejder vi ud fra princippet om digitale løsninger først. Det betyder, at når du er tilknyttet et forløb hos os, vil vi som udgangspunkt tilbyde digitale løsninger, hvor det er relevant. 

Digitale tilbud kan give dig fleksibilitet og gøre det muligt at tilpasse dit forløb til din dagligdag. Samtidig styrker de dig i at tage en aktiv rolle i din egen sundhed.  Det giver fleksibilitet og gør det lettere at fastholde gode vaner over tid.

Med digitale løsninger kan du følge dine fremskridt, få inspiration til nye øvelser og blive mindet om at holde fast i træningen.

 

På Det Digitale Sundhedscenter kan du deltage i sundhedsforløb hjemmefra. Det giver dig fleksibilitet, hvis det er svært at møde fysisk op. Du kan få vejledning og undervisning inden for livsstil, kronisk sygdom, mental sundhed og rehabilitering.

Det Digitale Sundhedscenter er et partnerskab mellem Region Syddanmark og en række kommuner og patientforeninger.

Det Digitale Sundhedscenter

Hvil® er en digital søvnapp, der hjælper dig med at forbedre dine søvnvaner. Appen bygger på metoder fra kognitiv adfærdsterapi og guider dig gennem et struktureret forløb med viden, værktøjer og øvelser. Du kan bruge appen som en del af et søvnforløb både i og uden for sundhedscentret. Den kan støtte dig i at opnå en mere stabil og restituerende søvn.  

Her får du en vejledning til at komme i gang med Hvil®

Med Icura får du mulighed for at træne derhjemme med skræddersyede øvelser. Bevægelsessensorer og instruktionsvideoer guider dig gennem øvelserne og giver både visuel og teknisk feedback. Icura er ideel til dig, der gerne vil være mere fysisk aktiv eller genoptræne efter en operation, skade eller kronisk sygdom. Sundhedspersonalet følger med i din indsats og kan tilpasse dit træningsprogram løbende.  

ExorLive er et digitalt værktøj, som giver dig et personligt træningsprogram med billeder og videoer, som du nemt kan følge – uanset om du er derhjemme eller i sundhedscenteret. Programmet er udarbejdet af sundhedspersonalet og tilpasset dine behov. Du får tydelig instruktion og mulighed for opfølgning. ExorLive kan bruges i kombination med fysiske møder, alt efter hvad der passer bedst til dig.