Opsøgende og forebyggende indsatser til ældre

Hvis du er over 67 og bor i Sorø Kommune, kan du få et forebyggende hjemmebesøg for at højne din trivsel, tryghed og sundhed.

Formålet med forebyggende hjemmebesøg er overordnet at bidrage til øget tryghed, trivsel og sundhed ved at:

  • Give råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder
  • Gøre opmærksom på tilbud, som vil kunne bidrage til at forebygge eller løse eventuelle problemer, inden de udvikler sig.
  • Understøtte dig i at udnytte dine ressourcer bedst muligt, så du passer godt på dig selv og kan klare din hverdag længst muligt
  • Forebygge sygdom og funktionsnedsættelser
  • Medvirke til at forebygge indlæggelse på sygehus

Vær opmærksom på at forebyggelseskonsulenten ikke kan bevillige hjælpemidler eller hjemmehjælp, men kan guide dig med hjælp til det.

Er du fyldt 67 år, bor i Sorø kommune og IKKE modtager personlig og praktisk hjælp, kan du modtage et forebyggende hjemmebesøg. 

For at få et forebyggende hjemmebesøg, kan du udfylde en blanket og bestille et besøg. Her efter vil du blive ringet op og der vil blive aftalt en dato for besøget.

Du kan også kontakte Sorø Sundhedscenter på alle hverdage mellem kl. 8 - 10 på telefon 57 87 71 40.

Hvordan får jeg hjælp?

Bestil et besøg

For at få et forebyggende hjemmebesøg, skal du udfylde en blanket. Derefter vil du blive kontaktet telefonisk af en forebyggelseskonsulent.

 

Udfyld blanket

Er du ensom

Læs mere om ensomhed

Føler du dig ensom? Eller er du bekymret for, om et ældre menneske i din omgangskreds er ensomt?
Læs mere om ensomhed hos ældre, og hvordan vi i Sorø Kommune kan hjælpe.

Ensomhed hos ældre

Senest opdateret 27-08-2025