Hvad skal du som fagperson gøre?
Tal altid med barnets forældre, hvis du vurderer, at det kan være relevant at lave en indstilling til Sorø Sundhedscenter. Det er vigtigt, at forældrene er informeret og inddraget i processen, så I sammen kan skabe et fælles billede af barnets udfordringer og behov for støtte.
Herefter er det dig som fagperson, der udfylder indstillingen til Sorø Sundhedscenter. Indstillingen kan enten udfyldes i tæt samarbejde med forældrene eller på baggrund af de oplysninger, de giver dig, sammenholdt med dine egne observationer og erfaringer fra hverdagen med barnet. På den måde sikrer vi, at indstillingen giver et så nuanceret og retvisende billede som muligt af barnets situation.